Adventskoncert i Vester Vedsted Kirke

Første søndag i advent får Vester Vedsted Kirke besøg af det populære Brammingkor.
Det er et blandet kor med ca. 35 medlemmer, sammensat af sangglade personer fra Bramming, Gørding, Darum, Esbjerg, Gredstedbro, Hunderup, Røding og Ribe. Dirigent er Brynhild Tophøj og pianist er Magrethe Hedegaard.

Koret vil synge julen ind med traditionelle julesalmer og lidt Bach.

Efterfølgende vil der blive serveret gløgg og klejner i Sognegården, hvis Covid-19-restriktionerne tillader det. Arrangementet er gratis og alle er velkomne.