Brodér din yndlingssalme – tirsdage kl. 14.00

Savner du hyggeligt samvær og lejlighed til en god hold snak ? Har du lyst til at dele din glæde ved håndarbejde med andre eller kunne du tænke dig at komme i gang med nål og tråd ?

Så er det måske noget for dig at være med til efterårets broderi-projekt i Vadehavspastoratet!

Inspireret af projektet salmebroderi.dk vil vi hver især fremstille et lille broderi over en verslinje fra en samle. Fremstiller vi salme-lapper nok, samler vi dem til et billedtæppe, der vil gå på vandreudstilling i pastoratets kirker. Vi mødes første gang tirsdag den 7. september 2021 kl. 14.00 i konfirmandstuen i Roager. Der vil være materialer til rådighed, men medbring gerne selv garn og stramaj/stof efter ønske.

Tilmelding hos sognepræst Therese Solten, tlf. 23 29 70 20.