Adventskoncert

Vester Vedsted – Hviding menighedsråd indbyder til adventskoncert med Tønder Gospelkor i V. Vedsted kirke.

Gospelkoret er et blandet mangfoldigt kor med Stig Möglich Rasmussen som korets leder, dirigent og kapelmester.  Stig er uddannet operasanger og musikpædagog og vi kan forvente sange og musik, som han selv har komponeret – sammen med de velkendte, pragtfulde gospelsange der hører til i ethvert gospelkors righoldige vifte. 
Koret vil optræde med et repertoire, der spænder vidt ud over gospelgenren. I det hele taget lægges der vægt på optimal underholdningsværdi for såvel sangerne som tilhørerne, krydret med livsglæde, intensitet og nerve. 

Efter koncerten bydes der på gløgg og klejner i sognegården. Alle skal være hjertelig velkomne.