Markering af 100-året for afstemningsdagen den 10. februar 1920

Hviding Forsamlingshus vil markere 100- året for afstemningsdagen 1920 ved et arrangement i forsamlingshuset. Aftenen indledes med fællesspisning. Vi vil synge nogle sange, som hører tiden til. Formanden for Sønderjydsk Skoleforening Peder Moltesen Ravn vil give et historisk tilbageblik på tiden op til afstemningen og tiden derefter. Hviding sogn var jo et grænsesogn med bl.a. toldsted og grænsestation. Der afsluttes med fælles kaffebord og gerne lokale indlæg, hvis nogen har noget på hjerte. Arrangementet vil af hensyn til maden være med tilmelding. Nærmere herom vil fremgå af annoncering i dagspressen og på Facebook i januar måned. Hviding Forsamlingshus ser frem til at rigtig mange denne aften vil være med til at markere 100-års jubilæet for afstemningsdagen i 1920.