Om kirke og sogn
Tolv km. syd for Ribe og tolv km. nord for Skærbæk ligger Roager kirke, lige overfor den gamle Kirkeby kro.
Kirken har – som alle kære børn – mange navne. Nogle vil kalde den Andreas kirken i Roager, andre Sct. Pauls kirke. Måske burde den have heddet: Sct. Villads’ kirke. For i Roager kirke finder vi Danmarks ældste glas i form af en glasmosaikrude, forestillende Bremens første biskop, Sct. Villehadus eller Sct. Villads, død år 789. Han har givetvis været missionær på egnen omkring Ribe. Og da roagenserne i anden halvdel af 1100-tallet opførte en kirke, så var man altså ikke i tvivl om, at der skulle laves en særlig fornem rude, forestillende Sct. Villads.
Som moderkirken i Ribe, Domkirken, har Roager en hel del tuf i sine mure. Men tuf er måske ikke den mest ideelle sten til det danske vejr. I hvert fald apsis, som blev bygget helt i tuf, beskrives allerede i 1687 som brøstfældig. I 1913 blev den nedrevet og genopbygget i tuf og som en tro kopi af sit forlæg.
Roager sogn hører i dag til Esbjerg kommune og Region Syd, tidligere Ribe kommune og Ribe amt. Men sognets historiske tilhørsforhold er Sønderjylland.
En mindesten på kirkegården bærer navnene på 18 mænd fra sognet der faldt som preussiske soldater under 1. verdenskrig. 1864-1920 var Roager et grænsesogn. Det er det for så vidt stadigvæk – som det sydligst beliggende sogn i Esbjerg kommune.